Kategoriarkiv: Nyheder

Skindpuder og kosmetikpung af Steenbok

Skindpuder-Steenbok-trophy-designFor noget tid siden fik jeg leveret to små skind fra den lille og smukke Steenbok. Kunden havde været på en vellykket safarirejse til Sydafrika og alle trofæerne var nu sikkert hjemme hos jægeren. I sendingen var også skindene fra Steenboken. Jeg blev spurgt hvad jeg kunne får ud af det og for nu bare at være helt ærlig så var jeg meget i tvivl om hvorvidt der rigtig kunne blive nogle fornuftige produkter ud af det. Alene på grund af dyrets størrelse.

Men med lidt vende og drejen så er det faktisk blevet til to smukke skindpuder, hvoraf den ene er med kant af møbelruskind for dermed at “strække” skindet.

Skindet fra dyrenes bagben er ofte svære at bruge til noget fornuftigt men her var de simpelthen så smukke og kunden var ked af at de skulle gå til som rest. Det lykkedes derfor at klippe denne del af skindene op i strimler og få det hele sat sammen igen til en lille feminin kosmetiktaske. Og så blev skindene fra de to Steenboke til 2 skindpuder 40 x 40 cm og en lille taske. Dejligt med optimal udnyttelse. Jeg glæder mig til at afleverer produkterne til jægerne.

Skindtaske-Steenbok-trophy-design

Jeg kommer gerne med bud på hvordan vi kan få nogle smukke trofæ-produkter ud af dine bagskind. Har du ikke selv skindene men synes om mine produkter så er jeg lagerførende i skind fra de fleste antilopearter, hvorfor jeg også gerne producerer noget til dig der ikke er jæger. Ring endelig så aftaler vi en tid til en kop kaffe og et besøg i mit showroom.

Skindtaske-Steenbok_trophy-design-lynlås

TILBUD – to demo puder

Når jeg er afsted på messer så syer jeg ofte en række produkter op, således at de fremmødte jægere har få et ordentligt indtryk af hvad de rent faktisk kan få ud af deres egne trofæskind. Jeg sælger derfor meget sjældent mine designs direkte i forbindelse med sådanne arrangementer, hvilket jo er helt naturligt, da en jæger til hver en tid altid vil have produceret i egen trofæskind.

Jeg har derfor nu to flotte puder tilbage efter weekendens to arrangementer.

Begge puder er i felter men der ud over meget forskellige i deres udtryk. Den ene er udført i skind fra Impala (40 x 40 cm) og den anden er af skind fra Blue Wildebeest (Gnu) (50 x 50 cm)

Disse to smukke puder er nu til salg for kun kr. 600,- pr. stk. normal pris er 995,-

50 x 50 cm Blue Wildebeest, tern kr. 600,-

50 x 50 cm Blue Wildebeest, tern. Kr. 600,-

40 x 40 cm. Impala, tern. Kr. 600,-

40 x 40 cm. Impala, tern. Kr. 600,-

Skal du have den ene eller begge hjem i din stue, jagtstue, entre eller et helt andet sted, så send mig en mail på majbritt@tikioeb-event.dk så kører jeg en tur på posthuset. Du kan også ringe direkte til mig på 20112806.

Kh
Majbritt

Trophy Design i dagbladet Børsen

Jeg blev da utrolig glad og stolt da dagbladet Børsen henvendte sig til mig. De var blevet opmærksomme på mit arbejde og ville gerne bringe et billede af en af mine puder med en kort tilhørende tekst.

Børsen valgte selv produktet og det blev en smuk 50 x 50 cm helt enkelt pude af skind fra Blue Wildebeest. Min pude skulle være en del af et opslag med forskellige former for design-julegaveideer.

Fantastisk og sådan havnede Trophy Design således sidste fredag i Danmarks største avis for erhvervslivet. Super fedt – Ahhh men også lidt “u-fedt”. Sætter-nissen havde drillet redaktionen og således var det en forkert tekst der var placeret under min pude. Ærgerligt for Børsen, for mig og designeren af den Islandske pude, som havde fået min afrikanske tekst :-)

trophy-design-dagbladet-børsen

Skidt med det – sket er sket. Her er humøret i top og symaskinen snurrer. Alt er godt og min pude kom i avisen. Om lidt er det Jul.

Afrikansk Juletræ

Her på værkstedet bliver der også tid til hyggelige juleforberedelser, se blandt andet min nye serie af Julehjerter.

Det er også en tid til at forsøge med lidt forskellige eksperimenter. Jeg har sådan mest for hyggens skyld forsøgt at lave det jeg kalder et Afrikansk Juletræ. Billedet viser en prototype og jeg vil fremadrettet indsætte flere lag ligesom jeg vil lade de nederste “grene” have en større diameter. Er du enig? Nå men sjovt er det nu at lave helt nye ting en gang imellem.

afrika-juletræ-trophy-design

Jul i pels og skind

julehjerter-trophy-design

Her på værkstedet er det blevet til mange gode designs og løsninger igennem året. Nu melder december sig og inden vi får set os om er det Jul igen. I forbindelse med mine produktioner vil der altid være fraskær, dårlige stykker og rester. Dem gemmer jeg og anvender til små sjove designs. Jeg holder af at tage mig tid til at udvikle og forsøge nye og anderledes løsninger. December er jo tid til at pynte og i denne forbindelse har jeg skabt en serie julehjerter af forskellige skindrester. Ringsæl, Impala, Krokodille, Bleesbuck, Zebra osv. Jeg sælger dem i en pakke med tre stk. fra kr. 100,-

julehjerter-entre-trophy-design

December er tid til pynt og hygge

julesok-trophydesignDecember er en hyggelig måned. Jeg elsker at pynte mit hjem og stille og rolig blive klar til Jul. Jeg holder af at finde det gamle julepynt frem men synes de bedste december stunder er når jeg på værkstedet får tid til at skabe nyt pynt til hjemmet.

Her i weekenden hyggede jeg mig blandt andet med at designe og sy en julesok. Fandt et par rester julestof langt inde bag på en af hylderne og pludselig var der gang i ideerne og symaskinen.

Julesokken hænger nu fint her på White Lodge og mon ikke nissen kigger forbi en gang imellem her i december.

Jeg laver også gerne en Julesok til dig. 40 x 25 cm foret med velour kr. 249,-

En aften med vild jagt

Min stand - læs om Freddy Wulffs besøg i Markusminde på www.tikioeb-event.dk

Min stand – læs om Freddy Wulffs besøg i Markusminde på www.tikioeb-event.dk

Tirsdag den 22. november var det østjyske eventbureau Tikiøb Event vært for en spændende foredragsaften her i Markusminde midt i Favrskov Kommune. Eventarrangør Jesper Tikiøb havde taget initiativ til at inviterer den tidligere professionelle jæger, eventyrer og nu levemand Freddy Wulff. Det blev en spændende aften, hvor Freddy Wulff tog os med rundt i hele verden. Han berettede om hans til tider voldsomme konfrontationer med de vilde dyr kan var på jagt efter.

Tikiøb Event har på deres website www.tikioeb-event.dk skrevet en artikel om denne aften. Kig forbi og læs om da 95 østjyske jægere mødte eventyreren. Artiklen kan også læses via linket her. http://tikioeb-event.dk/pa-jagt-efter-oplevelser/

Trophy Design var også tilstede, da jeg havde en lille stand som var fint besøgt i pausen.

Se mine produkter på Gram Slot

Gram Slot i Sønderjylland har netop indviet deres nye flotte butik og café. En flot event med mange gæster. Butiksarealet er stort og meget imponerende. Indrettet i den gamle hestestald. Jeg er sikker på at det bliver en stor succes.

trophy-design-gram-slot

Midt i det hele står jeg med Trophy Design, idet jeg sammen med en række andre kunsthåndværkere er blevet inviteret til fast at udstille mit arbejde og designs. Det er jeg slot og glad for og håber da også der den vej rundt bliver fokus på netop det anvende alt skind fra jagttrofæer.

Læs mere om Gram Slot nye butik og café her.

trophy-design-gram-slot-afrika

Ud over at udstille i butikken er jeg også på plads med min egen stand når Gram Slot er værter ved den store landsmesse Jagt & Natur 2013. Det er i weekenden den 7. og 8. september.

T-shirt, DUSK n´DAWN

Her midt imellem alle påskeæggene er jeg glad for at kunne fortælle om mine nyeste produkter.DND-plakat-trophydesign

t-shirt-mufflon-trophydesign.jpgEn serie smukke og eksklusive t-shirt der alle bære navnet DUSK n´DAWN. Modellerne fortæller via smukke print af vilde dyr hver deres særlige historie. Motiverne er “skudt” af naturfotograf Michael Sand.

Når du bære din nye DUSK n´DAWN t-shirt sender du et klart signal om at du holder af naturen og dens manfoldighed. Samtidig har du også købt en t-shirt der er skabt på basis af en af verdens førende og internationalt mest anerkendte kvalitets- og miljøfilosofier – Green Cotton.

DUSK n´DAWN afspejler ikke kun livsstil, men også livsholdninger. Holdninger til det vilde dyreliv, omgivelserne, t-shirt-wapiti-trophydesign.jpgmiljøet og verden omkring os.

Se de mange modeller i mit billedegalleri. DUSK n´DAWN fåes i både herre og damemodeller.

En flot t-shirt som også er oplagt som gaveide.

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Minder nu på lærred

Her hos Trophy Design er vi klar med et lille sortiment i små billeder med afrikanske motiver. Alle er de unikke og håndmalede på eget værksted. Inspirationen er hentet i gode minder fra vores egne oplevelser på det afrikanke kontinent.

Billederne sælges for kr. 249,- pr. stk men hænger flot sammen tre og tre. Tre stk. tilbydes til kr. 699,- Alle leveres i sølvfarvet rustik træramme.

Størrelse 20 x 20 cm (23 x 23 inkl. ramme).

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA