IMG_6381

FILM: Til og Fra kort på cirka 3 minutter

(Filmen finder du i bunden af mit indlæg – god fornøjelse)
Så blev det anden søndag i Advent og sikke et ruste vejr, blæst, regn og mørke vi har her i Markusminde. Efter en tur i skoven med hunden er det skønt at komme ind i varmen igen og ned på værkstedet. Jeg vil bruge en lille times tid her i formiddag til at få lavet de ”til og fra kort” jeg skal bruge i år.

Jeg har lavet en kort film, hvor du kan se hvordan jeg gør. Måske kan du bruge det til inspiration. Tanken er at lave kortet, så der også er plads til en lille personlig hilsen, det er nu så hyggeligt.

Til kortet har jeg brugt:

Karton
Papir
Og en skindrest.

Skindresten har jeg brugt til hjertet på kortets forside. Men her kan du bare bruge hvad du har ved hånden. Det kan være pap eller tekstil. Også et eller andet ude fra naturen. Et blad eller en lille kvist. Hjertet som figur er mit valg i det konkrete tilfælde men her er det jo kun fantasien der sætter grænsen. Der er så mange skønne julesymboler. Det kan være en stjerne, juletræ eller et kræmmerhus.

Rigtig god fornøjelse. Glædelig 2. søndag i Advent.

Kærlig hilsen

Majbritt